Redningsfaldskærme og sikkerhed
Af John Holstein
​
​
Selvom alle faldskærmsfabrikker i deres produktbeskrivelse anfører,
at det er forbundet med livsfare at foretage et faldskærmsudspring,
saÌŠ føler de fleste piloter nok alligevel, at det giver dem en ekstra
sikkerhed at have en faldskærm paÌŠ ryggen.
​
Historien viser da ogsaÌŠ, at flere piloter har haft brug for at forlade flyet
i utide. AÌŠrsagerne har været mangfoldige, men i de fleste tilfælde er
det gudskelov gaÌŠet godt. (For piloten).
​
Alle svæveflyvepiloter lærer i teorien hvordan man løsner
sikkerhedsselerne, smider canopyet af og forlader flyet saÌŠ hurtigt som
muligt, for derefter at trække i faldskærmens udløserhaÌŠndtag. Men hvad der sker derefter, er sjældent blevet berørt.
​
Ligesom selve flyet, er faldskærmen ogsaÌŠ omfattet af aerodynamikkens love for at fungere.
​
En faldskærm bestaÌŠr af 3 hovedbestanddele: Et seletøj med paksæk. En kalot og en udtræksskærm.
​
De allerfleste redningsskærme er forsynet med en rund kalot, og ligesom at forskellige flytyper kan flyve hurtigere eller længere paÌŠ grund af glidetal og vingeprofil, er der ogsaÌŠ forskel paÌŠ faldskærme. Ikke alle redningsfaldskærme fungerer lige optimalt, desværre.
​
NaÌŠr en pilot, af den ene eller anden aÌŠrsag vælger, at forlade flyet i utide, er det sjældent i stor højde og med masser af flyvefart. Det er sædvanligvis tæt paÌŠ jorden og med ringe fart. Derfor er det altid tiden der er den værste fjende. Det er saÌŠledes af stor vigtighed at skærmen bliver bærende saÌŠ hurtigt som muligt. Der er ikke raÌŠd til at spilde hverken 3, 4 eller 5 sekunder med at vente paÌŠ at skærmen bliver bærende. Hastigheden igennem den omkringliggende luft er altafgørende for faldskærmens aÌŠbning.
​
Efter et par sekunders acceleration opnaÌŠr et menneskeligt legeme i højder under 1000m, en faldhastighed paÌŠ ca. 60 meter i sekundet, og vælger man at stige af paÌŠ toppen af en spilstart i 250-300 meters højde, saÌŠ er der ikke meget tid at give væk af!
​
Derfor er det ikke ligemeget hvad der ligger inde i paksækken. Det skal være en kalot som udnytter de aerodynamiske principper saÌŠ optimalt som muligt.
​
Kalotstoffets beskaffenhed har det store ord at skulle have sagt her. Ikke alle faldskærmskalotter tilbyder brugeren fuld sikkerhed. Der er flere faktorer der spiller ind, men vigtigst af alt, er stoffets gennemtrængeligheds-koefficient eller permeabilitet. Kært barn har mange navne, men til daglig kalder vi det porøsitet. Det er et udtryk for hvor meget luft der kan trænge igennem stoffet under en vis belastning. Man maÌŠler det i CFM, Cubikfeet per squareFeet per Minute, men den formel behøver vi ikke at kende.
​
Det vi bør vide er, hvilken indflydelse varierende CFM har paÌŠ faldskærmens aÌŠbningshastighed.
Piloten har jo samme hastighed paÌŠ som flyet naÌŠr han stiger af, og fortsætter ogsaÌŠ i samme retning et sekund eller saÌŠ, inden faldets acceleration begynder.
​
NaÌŠr vi trækker i udløserhaÌŠndtaget, frigøres den lille udtræksskærm. Den er fjederbelastet, og springer ud fra kroppen og fanger luft med det samme. Den er fastgjort i toppen af kalotten, og trækker denne ud i omvendt rækkefølge af hvordan den er lagt ind i paksækken. Se figur 1.
​
NaÌŠr hele systemet er strakt, og linerne har aÌŠbnet den lille sikkerhedsanordning som sidder forneden paÌŠ moderne kalotter, begynder der at strømme luft ind i kalotten. PaÌŠ grund af hastigheden, strømmer der mere luft ind i kalotten end der kan naÌŠ at komme ud gennem tophullet. Denne luft samler sig inde i toppen af kalotten og spiler denne ud, saÌŠ kalottens øverste ende danner en ballon eller løgkuppel. Se figur 2.
EfterhaÌŠnden som luften trænger op i kalotten, bliver kuplen større og større, fig. 3, og presset indefra større og større. Ved hele systemets vej ned gennem den omgivende luft, skal luften paÌŠ ydersiden tilbagelægge en
længere og længere strækning for at komme udenom løgkuplen. Derved
skabes der et undertryk paÌŠ ydersiden af kalotten, som trækker kalotstoffet
fra hinanden. Pludselig bliver aÌŠbningen for neden saÌŠ stor, at hele kalotten
fyldes med luft og stopper op, hvorved al den relative luft der er blevet
flyttet, kommer tilbage paÌŠ oversiden af kalotten. Fig. 4. Nu falder der lidt ro
over systemet, og kalotten fyldes med luft. Fig. 5. princippet kan ses paÌŠ de
efterfølgende billeder.
​
Hele denne proces tager kortere eller længere tid, alt efter hvor tæt
kalotten er. Det siger sig selv, at hvis kalotstoffet er meget porøst,
strømmer der meget luft igennem stoffet under opfyldningsfasen. Fig. 2+3.
​
Jo mere luft der faÌŠr lov til at strømme igennem stoffet, jo mere ødelægger
det undertrykket paÌŠ ydersiden, og jo længere tid tager det inden kalotten
bliver bærende. Med andre ord, en kalot med en porøsitet paÌŠ 200 CFM
eller mere, er uhyggelig meget længere om at aÌŠbne end en kalot med en
porøsitet paÌŠ 0 CFM.
​
Det er derfor, at det er saÌŠ vigtigt at faÌŠ skiftet alle de gamle højporøse kalotter ud med nye 0-porøse kalotter!
​
En anden ting som porøsiteten har indflydelse paÌŠ, er synkehastigheden. Det er klart at en kalot med lav eller ingen porøsitet synker langsommere end en tilsvarende med høj porøsitet. Men denne parameter er ikke den vigtigste. Det vigtigste er aÌŠbningshastigheden, fordi tiden er den værste fjende.
Desværre har man i Danmark ikke nogen levetidsbegrænsning paÌŠ redningsfaldskærme til pilotbrug. Trafikstyrelsen har overladt til de respektive unioner at regulere for brugen af faldskærme.
​
Traditionelt har det været riggere og materielsagkyndige fra Dansk Faldskærms Union som har beskæftiget sig med materielgodkendelsen af faldskærme i Danmark.
​
EfterhaÌŠnden som materielteknologien indenfor faldskærme blev mere og mere avanceret, og de runde kalotter derfor ikke mere bliver benyttet til sportsfaldskærmsudspring, er antallet af materielsagkyndige som beskæftiger sig med redningsfaldskærme med runde kalotter, derfor ogsaÌŠ blevet færre og færre.
Specielt siden aÌŠrtusindskiftet er faldskærmsteknologien gaÌŠet frem med stormskridt. Dansk Faldskærms Union har taget konsekvensen af dette, og indført levetidsbegrænsning paÌŠ faldskærme til sportsbrug. DFUs Materiel Bestemmelser §7 siger:
​
a) Materiel levetid for tandemgrej og elevgrej er 20 aÌŠr.
b) Materiel levetid for øvrige reserveskærme er 25 aÌŠr.
c) Alle reserver, der stadig er i produktion, kan dog levetidforlænges efter fabrikantens forskrifter.
d) Hvis der ikke findes fabrikantforskrifter, kan en masterrigger eller rigger levetidsforlænge en
reserveskærm med et aÌŠr ad gangen, indtil maksimalt 25 aÌŠr.
e) Ved kassation af materiel skal foruden notat paÌŠ journalkortet ogsaÌŠ ske tydelig mærkning paÌŠ selve den
kasserede materieldel.​
​
Desværre er rygredningsfaldskærme til piloter mig bekendt ikke omfattet af disse bestemmelser. Det er en skam, for det er ofte de gamle kalotter der har den højeste porøsitet. Det betyder bl.a. at brugte faldskærme fra de omkringliggende lande tit havner i Danmark.
​
I Tyskland er levetiden 20 aÌŠr for rygredningsskærme. NaÌŠr en tysk faldskærm har en 3-4 aÌŠr tilbage at leve i, kan den tyske ejer stadig faÌŠ lidt for sin faldskærm. Den kan meget vel ende i Danmark, hvor der ingen levetidsbegrænsning er, og dermed bliver der fortsat ved med at optræde gamle skærme i Danmark, indeholdende kalotter med høj porøsitet. Specielt militære kalotter som C9 og T10 er fremstillet af ripstop nylon med en porøsitet paÌŠ 200 CFM eller mere.
​
I baÌŠde Tyskland, Sverige og Norge er levetiden 20 aÌŠr.
​
Det er jo saÌŠledes at seletøj og paksæk ikke lider af helt de samme forældelsessymptomer som kalotterne. Det kan derfor i mange tilfælde betale sig at udskifte kalotten i seletøjssystemet.
Jeg synes, at de rigtige folk i Danmark skal tage hul paÌŠ problemet saÌŠledes, at vi faÌŠr ens spilleregler i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland.
